TEATERET ER PORTEN TIL DET FRIE LIV

Interview

STUART LYNCH. I år har den australske performancekunster og rektor for KFTS – Københavns Film & Teaterskole, hele to værker med på årets CPH:STAGE. Han performer selv i DIALOGUES, mens hans afgangselever præsenterer forestillingen DANS UNDER HØSTMÅNEN. Vi har mødt manden bag navnet til et interview omkring de to forestillinger, livet og ikke mindst, katarsis.

AF Julie Rylander-Hansen

Stuart Lynch er ikke grøn bag ørerne, når det gælder scenekunsten. Han har igennem flere årtier underholdt, sat på spidsen, forarget og udfordret sit publikum igennem sine performative værker og danseforestillinger, i både ind- og udland. I 2013 blev han så rektor for KFTS, hvor han blander både skuespil, dans, performance, psykologi og coaching i sin tilgang til både teateret og sine elever.

HAN ER TILBAGE
Lynch, der næsten ved et tilfælde er endt i Danmark, fyldte for få år siden 50 år, og blev i den forbindelse døbt ”en kunstner i konstant proces” af Politikens Monna Dithmer. Når man først har været i selskab med Stuart Lynch, er man ikke et sekund i tvivl om, at han yder den fine titel stolthed. Han virker som om, at jernene i ilden aldrig bliver for mange.

Fra cirka 1993 til 2000 oplevede Lynch ikke vinterens komme, da han pendlede mellem København og Australien hvert halve år, og derfor levede drømmen om konstant sommeridyl. Sidenhen blev Lynch fastboende i Danmark, hvor han slår sig ned og får børn, for som han siger: ”Når man først begynder at betale dansk skat, som jo er væsentlig anderledes end i andre lande, så begynder man at tænke mere og mere på at blive boende”.

For Lynch er teatret ikke kun en kunstnerisk nødvendighed, der giver publikum mulighed for katarsis. Det er også en kunstart der gør os friere, fordi ”man får lov til at være i et rum, hvor der føles, og hvor følelserne deles imellem publikum”. En værdi, der særligt i det moderne og tværmediale liv, virker som et tiltrængt pusterum imellem Facebook, Instagram og resten af vores online-liv. På teateret kan man, til forskel fra andre kunstarter, både se, lugte, føle og mærke alt, både fra dem på scenen til dem på bagerste række. Teater er i sin kerne et mangfoldigheds-projekt, og det er igennem teateret og performance, at Lynch i de sidste mange år har turneret med bl.a. sit performancekoncept, LYNCH CONCERT.

På årets CPH:STAGE er han tilbage på scenen – direkte og indirekte.
I den poetiske og rå forestilling DIALOGUES, er han teamet op med skuespillerinden Astrid Lund, som Lynch beskriver som både yderst talentfuld og samfundsorienteret, og den japanske Butoh-danser Katerega.
Afgangselever fra KFTS er henover de sidste tre år blevet udstyret med alle de redskaber, som Lynch mener hører til i den mentale værktøjskasse som skuespiller. De er nu klar til at stå på egne teater-ben i DANS UNDER HØSTMÅNEN, skrevet af den irske prisbelønnede dramatiker Brian Friel, der uden umiddelbar overdrivelse bliver kaldt Den Irske Tjekhov.

DIALOGUES
Forestillingen er en performativ blanding af monologer, dialoger og Butoh. Lynch og Lund har udviklet på forestillingen igennem et års tid, hvor særligt Teaterøens Tapas-arrangementer har fungeret som både platform og sparringspartner for processen. Det er da også her, at forestillingen har premiere under CPH:STAGE. På denne ”ø”, som er beliggende lige overfor Marmorkirken på den anden side af vandet, helt ude bag med de sagnomspundne B&W-haller, mange kilometer efter hipster-spise-borgen Copenhagen Street Food. Der er langt, men bare udsigten fra græsplænen foran teatret er hele turen værd.
For Lynch var tiden til noget nyt ankommet, og efter hans egen mening, noget bedre: ”Astrid og jeg har deltaget i Tapas-arrangementerne igennem det sidste år, og hvis jeg skal være helt ærlig, så er det uden tvivl det bedste materiale jeg har udviklet de sidste 20 år”. I kraft af den lange udviklingsproces virker forestillingen som en helhed, organisk. Selvom den i sit udgangspunkt er en vekslen mellem de tre elementer: monolog, dialog og Butoh.

I forestillingen spiller Lynch og Lund overfor hinanden, men med Lund i centrum. Butoh-danseren Katerega fungerer som det abstrakte, symbolske lag i forestillingen, hvor tematikker, følelser og replikker danses ud, af den erfarne danser.
Den japanske danseform Butoh opstod efter 2. verdenskrig som en reaktion imod amerikaniseringen af Japan, og har ligheder med den gamle danseform Kabuki og japansk Noh-teater. Butoh er i sin sjæl en formidler af menneskets skyggesider og har i sig boende en mørkhedens æstetik, der udfordrer det pæne og korrekte.
Monologerne beskriver Lynch som ”en serie af monologer, der handler om de problemer hun (Astrid, red.) ser, og disse monologer er skrevet ud fra hendes udgangspunkt som kvinde, der lever i et samfund med en relativ høj ligestilling, men hvor der samtidig stadig er plads til forbedring”.
Forestillingen bliver et tveægget sværd, hvor monologerne og dialogerne taler til intelligensen og vores kognition, mens dansen og Katerega taler til vores følelser og abstrakte indre verden.

DANS UNDER HØSTMÅNEN
Fem forarmede gammeljomfruer bor i en afsides liggende del af Donegal i 1936. Sammen med dem bor Michael, den yngste søsters 7-årige søn og Jack, søstrenes ældre bror, som er missionærpræst og nyligt vendt hjem fra Afrika. Begivenhederne den sommer, hvor Jack kommer hjem, får familiens fundament til at slå revner. Karakterene portrætteres af otte nyudklækkede, nu professionelle, skuespillere, der alle har trænet under Lynch.
”Lige siden jeg var ung, har jeg undervist, så sammen med min kunstneriske baggrund, bragte det mig til denne skole (KFTS, red.), hvor min vision er at blande coaching og skuespil med det formål at uddanne mere kraftfulde skuespillere, mere klare mennesker”, der forklarer sine visioner med et forførende og ikke mindst humanistisk islæt, der efterlader lytteren med fornemmelsen af at her er en mand, der har højt til loftet, og ikke mindst en mand, der gør alt for at forberede sine elever på bedst mulig vis, til livet udenfor skolen.
Lynch forklarer at, da han var yngre, havde han så mange eksistentielle spørgsmål, som han søgte svar på gennem rejser, meditation og uddannelse, og som han først følte, at han fik besvaret efter (alt for) mange år. Hans håb er at de otte debuterende skuespillere, der alle er i starten af tyverne, måske allerede på KFTS, har fået besvaret nogen af deres, så ikke også de skal søge efter svar helt ind i deres tredivere.

DANS UNDER HØSTMÅNEN er ifølge Lynch ikke kun en produktion besat af fantastiske skuespillere, men også ”brillant instrueret” af Jeremy Thomas-Poulsen, der sammen med koreografen Isabel Escudero Zorde, har formået at gøre DANS UNDER HØSTMÅNEN til en moderne, fysisk og vedrørende forestilling om en familie i oprør.
“Jeg er også meget stolt af skuespillerne. Det er jeg selvfølgelig nød til at være, men de gør det heldigvis ekstremt nemt for mig”.

Interviewet er oversat fra engelsk til dansk af forfatteren.

 

  • DIALOUGES spiller på Teaterøen – 8. & 9. juni – Billet her!
  • DANS UNDER HØSTMÅNEN spiller på KFTS – Københavns Film & Teaterskole – 31. maj – 8. juni – Billet her!

 

BIO
Navn: Stuart Lynch
Født i 1965 – 50 år
Opvokset i Australien, men uddannet både der, i Japan og i Danmark. Ejer og kunstnerisk leder i Lynch Company, rektor på KFTS siden 2013.
Lynch studerede hos den prisvindende japanske skuespiller og danser, Min Tanaka.